Disneys klassikere

Walt Disney Animation Studios
Snehvide og de syv dværge (1937) er den første Disney-klassiker.

Disneys klassikere (også kaldet Disneys nummererede klassikere) er betegnelsen for Walt Disney Animation Studios' animerede film i spillefilmslængde (og udvalgte samlinger), som er produceret i og af Walt Disney Animation Studios. Navnet "Disneys klassikere" blev introduceret af Disney-koncernen i 1980'erne, og pr. 2022 har koncernen udgivet 61 såkaldte "Disney-klassikere". Produktioner fra DisneyToons Studios inkluderes ikke, da disse er i direke-til-video-formatet, ligesom at film produceret hos Pixar Animation Studios heller ikke inkluderes.

Efter introduktionen af Oscar-kategorien for bedste animationsfilm i 2002, har Skatteplaneten (2003), Lilo & Stitch (2003), Bjørne Brødre (2004), Bolt (2009), Prinsessen og frøen (2010), Vilde Rolf (2013), Frost (2014), Big Hero 6 (2015), Zootropolis (2017), Vaiana (2017) og Vilde Rolf smadrer internettet (2019), Raya og den sidste drage (2021) og Encanto (2021) været nomineret i kategorien, hvoraf Frost, Big Hero 6, Zootropolis og Encanto har vundet prisen.[1][2][3] Skønheden og udyret (1991) er den hidtil eneste film til at blive nomineret i kategorien bedste film.[4]

De fem første Disney-klassikere, Snehvide og de syv små dværge (1937), Pinocchio (1940), Fantasia (1940), Dumbo (1941) og Bambi (1942), går ofte under betegnelsen "Disneys guldalder".[5] Der blev endvidere udgivet seks animationsfilm mellem 1941 og 1949, hvoraf nogle af disse kan defineres som kortfilm, der er blevet sammensat til spillefilm, som fx Spil for mig! (1946) og Melody Time (1948), mens andre indeholder realfilm-scener.[6] Med Askepot (1950) lancerede Disney "den anden guldalder", som varede til og med Junglebogen (1967).[7]

Walt Disneys dødsfald i 1966 markerede et vendepunkt for koncernen, og de efterfølgende film fokuserede mere på formidling gennem lydsiden og i dialogen.[7] "Den tredje guldalder" også kaldet "Disneys renæssance" blev indledt med Den lille havfrue (1989). I løbet af denne periode blev der udgivet film som Skønheden og udyret (1991), Aladdin (1992), Løvernes konge (1994) og Herkules (1997),[8] hvor Tarzan (1999) markerede afslutningen på renæssancen.[9][10]

Listen blev forskudt, da animationsfilmen Dinosaurerne (2000) i 2008 blev ændret til at blive anset som en officiel Disney-klassiker i USA, da koncernen ønskede at den højtprofilerede To på flugt (2010) skulle være nr. 50 fremfor den mindre profilerede Peter Plys - Nye eventyr i Hundredemeterskoven (2011). Dinosaurernes optagelse som nummer 39 på listen i 2008 rykkede dermed alle de følgende film ét nummer op, så Kejserens nye flip (2000), der tidligere var nr. 39 blev nr. 40, Atlantis - det forsvundne rige blev til nr. 41 osv. Denne forskel udmøntede sig i en amerikansk og europæisk liste over Disneys klassikere, hvor filmen Helt Vildt (2006), ulig den amerikanske liste, optræder som nr. 46 på den europæiske liste, hvor Dinosaurerne slet ikke er inkluderet. Da Frost 2 og Raya og den sidste drage udkom i Skandinavien, indgik de, af ukendte årsager, ikke i den nummerede Disney-klassiker rækkefølge, og derfor er Encanto og En forunderlig verden henholdsvis nr 57 og 58 på listen i Skandinavien, hvor de i resten af Europa er nr 59 og 60.

  1. ^ https://www.oscars.org/oscars/ceremonies/2014
  2. ^ https://www.oscars.org/oscars/ceremonies/2015
  3. ^ https://www.oscars.org/oscars/ceremonies/2017
  4. ^ https://www.oscars.org/oscars/ceremonies/1992
  5. ^ Strøm 1998, s. 36.
  6. ^ Strøm 1998, s. 38.
  7. ^ a b Strøm 1998, s. 41-47.
  8. ^ Strøm 1998, s. 48.
  9. ^ Pallant, Chris (2011). Demystifying Disney: A History of Disney Feature Animation. New York: Continuum Publishing. s. 95. ISBN 9781441150462. Hentet 20. januar 2016.
  10. ^ Booker, M. Keith (2010). Disney, Pixar, and the Hidden Messages of Children's Films. Santa Barbara: ABC-CLIO. s. 65. ISBN 9780313376726. Hentet 20. januar 2016.