Liseleje

Liseleje
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Hovedstaden
Kommune Halsnæs Kommune
Sogn Melbys Sogn
Postnr. 3360 Liseleje
Demografi
Liseleje by 2.493[1] (2023)
Kommunen 31.466[1] (2023)
 - Areal 121,19 km²
 - Befolknings­tæthed 255,63 pr. km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.halsnaes.dk
Oversigtskort

Liseleje er en kystby i Nordsjælland med 2.493 indbyggere (2023)[1], 7 kilometer nord for Frederiksværk, og ud til Kattegat. Byen hører til Region Hovedstaden, og er beliggende i Halsnæs Kommune.

Liseleje har en del fastboende, men byen karakteriseres dog primært af at have mange sommerhuse, og befolkningstallet stiger da også voldsomt i sommersæsonen.

Om sommeren er den store parkeringsplads ved stranden midtpunkt for de mange badegæster. Ved indkørslen til pladsen ligger bageren og Lisestuens restaurant. Det var her ved hjørnet af indkørslen, at det sidste bandemord i rockerkrigen fandt sted den 7. juni 1997.

I september 2010 blev en af Danmarks største naturlegepladser, kaldet "Havtyren", indviet her. Den ligger ud til parkeringspladsen ved stranden. Anlægget er finansieret af bl.a. Halsnæs Kommune, Naturstyrelsen, Liseleje Borgerforening og Erhvervsforeningen og en række fonde.[2]

I byen lå bl.a. også kursuscenteret Lisegården. Kursuscentret nedbrændte om aftenen d. 22. august 2015. En nedfalden såkaldt 'kinesisk lampe' med ild som opdrift var faldet ned i stråtaget. Lisegårdens brandtomt blev efterfølgende i ultimo februar 2016 nedrevet og bortkørt. Lisegården, hvor de oprindelige bygninger var fra 1725, blev ikke genopført.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Havtyren". Arkiveret fra originalen 15. juli 2014. Hentet 2. juli 2014.