Willy Brandt

Nobels fredspris 1971
 Willy Brandt
Willy Brandt i 1980.
Forbundskansler i Tyskland
(Vesttyskland)
Embedsperiode
21. oktober 1969 – 7. maj 1974
Præsident Gustav Heinemann
Vicekansler Walter Scheel
Del af Brandt I og II
Foregående Kurt Georg Kiesinger
Efterfulgt af Helmut Schmidt
Tysklands vicekansler
(Vesttyskland)
Embedsperiode
1. december 1966 – 20. oktober 1969
Kansler Kurt Georg Kiesinger
Foregående Hans-Christoph Seebohm
Efterfulgt af Walter Scheel
Tysklands udenrigsminister
Embedsperiode
1. december 1966 – 20. oktober 1969
Kansler Kurt Georg Kiesinger
Del af Kiesinger
Foregående Gerhard Schröder
Efterfulgt af Walter Scheel
Vestberlins borgmester
Embedsperiode
3. oktober 1957 – 1. december 1966
Foregående Otto Suhr
Efterfulgt af Heinrich Albertz
Medlem af Forbundsdagen
Medlem af Europa-Parlamentet
Embedsperiode
17. juli 1979 – 1. marts 1983
Personlige detaljer
Født Herbert Ernst Karl Frahm
18. december 1913(1913-12-18)
Fristaden Lübeck, Det Tyske Kejserrige
Død 8. oktober 1992 (78 år)
Unkel, Rheinland-Pfalz, Tyskland
Gravsted Waldfriedhof Zehlendorf
Statsborger­skab Tysk (til 1938)
Statsløs (1938-1940)
Norsk (1940- )
Tysk (fra 1948)
Nationalitet Tyskland Tysk
Politisk parti SPD (1930–31, 1948–92)
SAP (1931–46)
Ægtefæller Carlotta Thorkildsen (1941–1948)
Rut Hansen (1948–1980)
Brigitte Seebacher (1983–1992)
Børn Ninja Frahm, Peter Brandt, Lars Brandt, Matthias Brandt
Mor Martha Frahm
Uddannelses­sted Universitetet i Oslo
Beskæftigelse Journalist
Religion Lutheraner
Udmærkelser Nobels fredspris (1971)
Freedom Award
Person of the Year (1970)
Æreslegionens Storkors
Storkors af Dannebrogordenen
Underskrift
Links
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Willy Brandt (født Herbert Ernst Karl Frahm d. 18. december 1913 i Lübeck8. oktober 1992 i Unkel) var en tysk politiker og fra 1969 til 1974 forbundskansler. Den tyske socialdemokrat modtog Nobels fredspris i 1971.

Brandt regnes stadig blandt de mest folkekære politikere i Tyskland til trods for, at nogle tyskere i samtiden også var skeptiske over for hans østpolitik, som førte til forhandlinger med det daværende Østtyskland, DDR. Denne politik fremhæves imidlertid i dag som det måske væsentligste stykke pionerarbejde i den tilnærmelse mellem Øst og Vest, som i 1989 førte til, at Berlinmuren faldt.